Vedtægter

 

Love

 FOR

 ANDELSSELSKABET

 KLEMENSKER VANDVÆRK

 

§ 1.

 Med det formål at forsyne ejendomme med godt vand til billigst mulige pris er dannet Andelsselskabet Klemensker Vandværk. Selskabets hjemsted er Klemensker.

 

§ 2.

 Andelshavere er de grundejere, der har tegnet sig på tegningslisten eller senere tegner sig i andelsselskabets medlemskartotek. Der kan dog af bestyrelsen tages forbehold overfor særlig ugunstigt beliggende ejendomme. En andelshaver kan aftage vand til mere end én grund, men opnår ikke derved flere stemmer på generalforsamlingen.

Sælger eller på anden måde overdrager en andelshaver den (de) grunde, hvortil han aftager vand, er han forpligtet til at overføre sine rettigheder og forpligtelser til køberen (køberne), der da ganske indtræder i sælgerens sted mod at tegne sit navn i medlemskartoteket. En andelshaver kan lade sig repræsentere ved befuldmægtiget.

 

§ 3.

 Efter bestyrelsens skøn i hvert enkelt tilfælde skal det dog kunne lade sig gøre at levere vand til ejendomme eller institutioner, der ifølge deres natur eller ifølge særlige omstændigheder ikke kan være andelshavere.

  

§ 4.

 Anlægssummen tilvejebringes ved lån. Bestyrelsen bemyndiges til at optage nævnte lån og til at træffe alle afgørelser i så hensénde.

 For lånet (lånene), for de rettidige afdrag og renter og for øvrigt far al gæld, som andelsselskabet måtte stifte, hæfter andelshaverne én for alle og alle for én. Andelsselskabet og dettes ejendele ejes alene af andelshaverne.

 

    § 5.

 Generalforsamlingen er andelsselskabets øverste myndighed. Uanset antallet af de mødte andelshavere er en lovlig indvarslet generalforsamling beslutningsdygtig i alle spørgsmål på dagsordenen med undtagelse af lovændringer. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.  

 Den ordinære generalforsamling vælger 5 bestyrelsesmedlemmer. Samtlige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen og afgår efter tur, således at 2 medlemmer afgår de lige årstal og 3 medlemmer de ulige årstal. Den ordinære generalforsamling vælger endvidere 2 suppleanter til bestyrelsen og 2 revisorer, der alle vælges for l år ad gangen. Genvalg kan i alle tilfælde finde sted med vedkommendes billigelse.

 Bestyrelsen leder vandværket i enhver henseende og forpligter det som rette saggiver og sagvolder. Bestyrelsen er berettiget til at antage lønnet medhjælp. Bestyrelsen sørger for vandværkets drift i overensstemmelse med gældende regulativ. Bestyrelsen kan ikke uden generalforsamlingens samtykke afhænde selskabets faste ejendele eller dele deraf. Bestyrelsen er ansvarlig for selskabets midler.

 

§ 6.

 Medens alle bestemmelser på en ordinær generalforsamling træffes ved almindelig stemmeflertal, uanset de mødtes antal, kan lovændringer samt opløsning af selskabet ikke vedtages medmindre halvdelen af andelshaverne er til stede og medmindre 3/4 af de fremmødte stemmer for ændringsforslaget. Er dette ikke tilfældet indvarsler bestyrelsen med sædvanlig frist i løbet af 8 dage til en ny generalforsamling, og denne er da beslutningsdygtig uanset de mødtes antal.

 Bestemmelserne i denne lov vedrørende den solidariske hæftelse kan ikke ændres ved nogen generalforsamling.

  

§ 7.

 Hvert år i april måned afholdes ordinær general­ forsamling til hvilken bestyrelsen indvarsler ved annoncering 2 gange med angivelse af dagsorden med mindst 14 dages varsel.

 Den ordinære generalforsamlings faste dagsorden er:

  

  1. Valg af dirigent
  2.  Beretning
  3.  Regnskab
  4.  Indkomne forslag
  5.  Valg af bestyrelse
  6.  Valg af suppleanter
  7.  Valg af revisorer
  8.  Eventuelt.

 Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.

 

§ 8.

 Ekstraordinær generalforsamling afholdes så ofte bestyrelsen ønsker det, samt når mindst 25 andelshavere skriftligt indsender begæring derom til bestyrelsen med angivelse af forhandlingsemner, hvorefter bestyrelsen inden 3 uger indvarsler generalforsamlingen under iagttagelse af reglerne i § 7.

  

§ 9.

 Regnskabsåret er sammenfaldende med kalenderåret.

  

§ 10.

 Selskabet anlægger de komplette pumpestationer, hovedledninger og stikledninger til og med stophaner, der anbringes l meter inden for nærmeste skel. Det af selskabet anlagte vedligeholdes og ejes af selskabet. Stikledninger fra stophanen og husinstallationen bekostes og vedligeholdes af andelshaverne. Forandringer af stikledninger bekostes også af ejeren selv. Målere leveres og opsættes af vandværket. Enhver forandring af installationen, anbringelse af nye haner og lign. skal anmeldes omgående til bestyrelsen. Ingen andelshaver må foretage ændringer eller til­ slutninger eller rettelser på selskabets ledninger. Skulle der opstå fejl ved anlægget, skal dette uopholdeligt anmeldes til bestyrelsen, der foretager det videre fornødne.

  

§ 11.

 Selskabets funktionærer eller hvem bestyrelsen måtte befuldmægtige dertil, har til enhver tid - imod behørig legitimation - fri adgang til huse og gårde, når tilsyn med de til anlægget hørende ledninger og andre genstande nødvendiggør dette.

  

§ 12.

 Vandafgiften indbetales kvartalsvis eller én gang årligt pr. giro af andelshaverne. 1. rate forfalder til betaling den 31. marts, hvilket også er tilfældet for dem, der ønsker at indbetale én gang om året.

 Er vandafgiften ikke betalt 14 dage efter, at den er forfalden, er bestyrelsen berettiget til at påligne et ekstra gebyr, der fastsættes af bestyrelsen og opkræves i det kommende regnskabsår.

 Bestyrelsen er berettiget til at afbryde tilførslen, såfremt der skyldes for 2 kvartaler, men andels­ haveren hæfter alligevel solidarisk for al gæld, som selskabet måtte have stiftet. De med evt. genåbning af tilførslen forbundne udgifter erlægges af andelshaveren med et beløb, der fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen hæfter for lukningens overholdelse.

 I eventuelle retssager som anlægges mod selskabet mod medlemmer til betaling af erstatning el. a., eller anlægges af et medlem, til regres for et andet medlem, og for sket indfrielse af gæld til selskabet, følges reglerne i retsplejeloven kap. 41, og er den tabende part pligtig til at betale skadesløse omkostninger, herunder sagførersalær.

  

§ 13.

 Vandafgifterne fastsættes af bestyrelsen, men en­ hver afgørelse i så henseende kan indankes for en generalforsamling.

 Vanding af private haver er normalt tilladt, men kan standses af bestyrelsen ved annoncering.

 Nye medlemmer kan optages på almindelige betingelser, mod betaling af tilslutningsafgift, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen.

  

§ 14.

 Ved salg af byggegrunde eller deling af bestående ejendomme er den fraskilte del at betragte som ny ejendom.

 Bestyrelsen kan fritage en andelshaver eller forbruger for at svare afgift af haner i lejligheder der står tomme.

  

§ 15.

 Selskabet er efter bedste evne forpligtet til at opretholde en uforstyrret drift, således at andels­ haverne (forbrugerne) indenfor deres ejendomme kan bruge vandet uindskrænket (med undtagelse af nævnte forbehold vedrørende havevanding), men påtager sig intet ansvar for eventuelle afbrydelser.

  

§ 16.

 Den der ved ikke at tillukke en hane, eller som følge af utæt installation eller på anden måde forårsager vandspild, eller som lader ikke-andelshavere forsyne sig med vand fra værkets ledninger, idømmes bøder efter bestyrelsens skøn fra 100 kr. I gentagelsestilfælde er bestyrelsen berettiget til at lukke for tilførslen til vedkommende, medens dennes forpligtelser overfor selskabet ikke derved ændres.

  

§ 17.

 Andelshaverne er underkastet de vilkår, tilsynsrådet til enhver tid måtte stille som betingelse for at godkende kommunal garanti for selskabets gæld. Betingelser i denne lov, som strider herimod bortfalder af sig selv.

 

 § 18.

  Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 13/5. 1974.

  Henning Jensen   Frede Petersen   Aksel Petersen   R. Ambrosen

  Erik Koefoed